LÆBORG FORSAMLINGSHUS

Arkiv

Formand Aase Hjorth byder velkommen til forsamlingshusets generalforsamling.

Formand Aase Hjorth takker Gunnar Bundgaard for sin lange tro tjeneste i forsamlingshus regi (30 år+) Senest som funktion af revisor.

Lene Mynster Sørensen får overrakt en buket for sin rolle som daglig "kassemester"

Glædelig jul

Kære medlemmer, lejere og brugere af forsamlingshuset samt frivillige, 1000 tak for støtten, opbakningen og indsatsen gennem 2016. Uden Jer havde vi ikke et forsamlingshus at mødes i.
Vi vil fra hele bestyrelsen ønske Jer alle en glædelig jul og et godt nytår.
Vi ses i 2017 til første arrangement; Fællesspisning d. 26. januar.

På vegne af Læborg Forsamlingshus' bestyrelse
Peter Surrow

Bankospil 2016

Kære alle sammen, 1000 tak for den store opbakning til årets bankospil. Vi kan roligt sige at det var en succes. 87 passionerede banko spillere, et stort amerikansk lotteri og auktion over 6 store flotte gevinster.
På forsamlingshusets vegne; Tak til alle sponsorerne for de flotte gevinster til vort amerikanske lotteri.

Bankospil 2016

Halløjsa allesammen, så er vi nået hen til efteråret 2016, hvor det traditionelle og legendariske bankospil i Læborg Forsamlingshus står for døren. Vi slår dørene op til en skøn omgang banko d. 23/10/2016 med start kl. 14:00.

Så hank op i hele familien (velsagtens en 3-4 generationer) og få et par fornøjelige timer søndag i uge 42 sammen med famile, venner, naboer m.v.

Høstfest aflyst...

Kære allesammen, grundet for få tilmeldte til årets høstfest, må vi desværre aflyse arrangementet. Vi prøver igen til næste år.

Dilettant d. 4. marts 2017 gennemføres

Hejsa allesammen, godt nyt:

Det er lykkedes at samle et hold aktører og aktricer til at opføre forestillingen "Arv og gæld" (en farce af Tommy Bergenstoff) til dilettantaften d. 4. marts 2017.

Så husk at reserver datoen til denne muntre aften.

Ny folder for forsamlingshuset 2016

Vi er i fuld gang med at omdele Forsamlingshusfolderen 2016. Hvis du/I evt. ikke har modtaget den kan den hentes her:

Formandsskifte i Læborg forsamlingshus

Efter generalforsamlingen d. 5. marts konstituerede bestyrelsen sig d. 9. marts hvor følgende blev vedtaget:
Formand: Aase Hjort
Næstformand: Thomas Kou
Kasserer: Bent Madsen
Sekretær: Mette Højer
PR: Peter Surrow
1. Suppleant: Leif Søndergaard
2. Suppleant: Marianne Enemark

Bestyrelsens sammensætning er uændret efter generalforsamlingen...

Efter en rigtig god borgerdag i Læborg (Læborg forsamlingshus) og med flot opbakning hele dagen til arrangementet, valgte de to afgående bestyrelsesmedlemmer, under Forsamlingshusets generalforsamling, at tage endnu en tørn i bestyrelsen i mangel af mulige valgemner.
Bestyrelsesmedlemmer, suppleanter og revisor er dermed uændret. Bestyrelsen konstituerer sig i løbet af uge 10.
Tak til alle for den flotte opbakning hele dagen.

Fastelavn 2016

Søndag d. 7. februar blev der traditionen tro afholdt fastelavn med tøndeslagning i Læborg Forsamlingshus i samarbejde med Læborg sogns menighedsråd. Først blev der gennemført en børnegudstjeneste og efterfølgende blev der slået katten af tønden i forsamlingshuset. Traditionen tro, blev der kåret en kattekonge og dronning i to "kattegorier"; over og under 6 år. Knap 70 børn og voksne var mødt op til denne farverige og hyggelige eftermiddag.
1000 tak for opbakning til arrangementet.

Fællesspisning januar 2016

Velkommen til 2016 i Læborg forsamlingshus.
Året blev indledt med fællesspisning, arrangeret af Familie & Samfund i samarbejde med forsamlingshuset, der lagde lokaler til. Godt 100 børn & voksne nød godt af menuen (2 retter), der bestod af en solid klassiker; hakkebøf og budding til dessert.
Med antallet af gæster taget i betragtning, må arrangementet betragtes som en succes.
På Familie & Samfunds og Forsamlingshusets vegne; tak for opbakningen.

2015

...den indledende udgravning...

Bestyrelsen og en række frivillige har i sommerferien arbejdet hårdt på, at få vores handicap toilet etableret (det tidligere dametoilet) samt, at ombygge det gamle herretoilet til 3 stk. fælles M/K toiletter. Lamper og puslebord i handicaptoilettet er nu opsat og projektet kan kaldes for færdigt 😀

Læborg Forsamlingshus har i øvrigt modtaget tilsagn om tilskud på godt 7.000,- kr. fra Vejen Kommune - og tusind tak for det!

Et tillykke til os alle og vi håber I alle vil tage godt imod de nye faciliteter i forsamlingshuset (lidt billeder af resultatet findes herunder)

- og ikke mindst tusind tak til de frivillige for den store indsats i ferien👍