Forsamlingshuset kan rumme 120 personer, hvilket også er det antal, der er service til. Der er 20 stk. borde med målene 80 x 180cm, samt 10 stk. runde borde med en diameter på Ø150cm.


Bemærk at forsamlingshuset kan lejes i sin helhed (store og lille sal) eller man kan nøjes med kun den lille sal.


Leje af forsamlingshuset sker ved henvendelse til :


Marrit Mikkelsen - Kirkebakken 2 - 6600 Vejen - 40 46 69 99

Telefontid: Hverdage mellem 15:00 - 20:00


Yderligere information omkring kontaktpersoner, priser, betingelser m.m. findes i lejekontrakten herunder. 

I tillæg til udlejning af forsamlingshuset, arrangerer vi selv forskellige fester, banko, fastelavn, fællesspisning, borgerdag mm. så hold endelig øje med Læborg Facebook gruppen og hjemmesiden her, for kommende aktiviteter.


OBS: Ungdomsfester/Studenterfester:

Læborg forsamlingshus har afprøvet udlejning af huset til ungdoms-/studenter fester og har indtil videre ikke oplevet problemer, hvorfor vi fortsat udlejer huset til disse fester. Der er dog ofte lidt ekstra arbejde og omkostninger i forbindelse med festerne, hvorfor der opkræves DOBBELT depositum og DOBBELT leje, samt obligatorisk slutrengøring.

Ydermere udlejes forsamlingshuset kun til myndige personer, over 18 år og lejeren skal være til stede under hele arrangementet.


Få 10% rabat på lejen ved at tegne et medlemskab i forsamlingshuset

Forsamlingshuset tilbyder at give 10% rabat på lejen til medlemmer af forsamlingshuset. Prisen for et medlemskab er;

Enlige: kr. 100,-/år

Husstand: kr. 250,-/år)

Kontakt et medlem af Bestyrelsenhvis medlemskab ønskes.

Udlejning